Diva oser af ekstravagance og er inspireret af Marilyn Monroe i den ikoniske film ”Some Like it Hot”. Det er en vidunderligt blød og luksuriøs eksplosion af silke, mohair og alpaka. Blusen har et lige snit, dybe ærmegab og vide ærmer, og den falder tungt og smukt. Sammen med blondedetaljerne på hals og ærmer, henleder den tankerne på 1920’ernes perlebelagte kjoler i art deco-stil.